/MONIES MONIES MONIES/

28/8 2010 by Marie//A Fashion Tale · 6 Comments

I forrige uge var jeg forbi Monies’ værksted/showroom/butik på Nordre Toldbod. Det er et helt fantastisk sted, og jeg havde virkelig svært ved at komme derfra igen. Det var så inspirerende at gå rundt i værkstedet og se, hvordan rå sten, store stykker horn, træ og perler bliver til de smukkeste unikke smykker. Monies vandt i øvrigt prisen som årets accessory-designer ved Dansk Fashion Awards tidligere i år.

Butikken ligger på Nordre Toldbod 19, 1259 Kbh. K. og derudover kan man købe et lille udvalg af smykkerne i Rue Verte og Diana Brinks. Desuden har So Last Season på Nørrebro en del smykker fra tidligere kollektioner til billigere penge.

I dag skal jeg være sammen med min søster. Jeg har lokket hende med til Covers luksusbazar i Kødbyen, hvor man blandt andet kan shoppe sager fra Wood Wood, Nué, Youheshe.com, Won Hundred, Zarah Voigt, Filippa K, Line & Jo og Monies. Hele overskuddet går til Dansk Røde Kors, så jo flere penge man bruger – des bedre. Bazaren starter kl. 12 og slutter kl. 20.

Tags: INSPIRATION · MODEKASSEN

6 responses so far ↓

  • Maria // aug 28th 2010 at 14:08

    Hvilken prisklasse ligger de smukke monies smykker i?

  • Siv // aug 28th 2010 at 15:21

    Wow er vild med armbåndene og ringene. Og vil ligesom Maria super gerne vide hvad prisklassen er ? For det er jo smykker man drømmer om at eje!

  • Kristine // aug 28th 2010 at 17:58

    Ih der er så mange smukke ting, blir helt fristet! Må vist snart et smut forbi butikken!

  • Manon // aug 28th 2010 at 19:19

    Great accessories.

  • Josephine // aug 29th 2010 at 11:59

    Ej jeg må snart have mig et par Monies øreringe – de er jo guddommelig smukke!

  • Marie // aug 29th 2010 at 18:15

    De billigste øreringe koster omkring 650 kr., men de fleste ligger omkring 1000 kr. – alt efter materiale. Armbånd er også over 1000 kroner og det samme med halskæderne…

Leave a Comment